January 2012
14 posts
“Jeg savner dig til at ligge i revnen, så jeg ikke selv falder der ned.”
“Hvis du har en idé, og der er nok mennesker, der støtter den, kan du gøre hvad...”
– KimViggo
December 2011
5 posts
“Jeg kan godt lide at give mange gaver. Så får man nemlig mange knus”
– Theodor
Jeg opsøger en gammel ven til at læsse tanker af på. Denne ven lytter så tålmodigt, giver mig lov at skrive hvad jeg vil, uden at kommentere. Fanger mine tanker i et dybblåt hav. Jeg taler med en veninde, der før er blevet sur af denne årsag, men som støtter mig. Jeg går rundt om mig selv og ved ikke hvad. Jeg vil give mig til at jule, for at tænke på noget andet. Hvor er mit julepynt blevet af?
“Jeg spreder mine vinger og berører millioner af verdener, uden at de ved det”
– Gåsen Kaisa
November 2011
27 posts
Den frivillige sektor er en talentfabrik for... →
.. det er dét, jeg vil studere,
En regel i livet: Hav altid 30 kroner på dig til en orange jakke. Husk at du ikke må hæve i Joe and the Juice, og at døren åbner indad. Gå ned ad trapperne i teateret, når du har mulighed og sæderne er unummererede. Tal mere, lyt mere, prøv at forstå, grib chancen og skab chancen hvis du ikke greb den eller den bare ikke opstår. Mere end en regel.
Jeg konstaterer. Man kan blive kærester med ens bedste ven. Man kan være bedste venner med ens kæreste. Jeg spørger. Kan en gået kæreste være ens bedste ven?
Lea svarer. Ja, når det er dig og Steffen, tror jeg faktisk godt på at det kan ske. Jeg nikker.
Anne Kathrine: Great. Har I noget til eventuelt?
Lea Tolstrup: Ikke mere nej
Tobias Simonsen: Ja.. i er sku nogle seje nogle, jeg beundre jer for alt hvad i laver - pisse godt arbejde!
Anne Kathrine: Åh, din dumme, dejlig knægt.
Lea Tolstrup: jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige
Anne Kathrine: Jeg beundrer også dit arbejde og din entutiasme - og din Lea.
Lea Tolstrup: Men jeg rækker bare tunge :P
Anne Kathrine: Jeg er meget stolt over at arbejde sammen med jer. Det er nok det, jeg har sagt flest gange igennem den her weekend med anerkendende tilgang ;) "Hvis der er noget der virker, så er det min projektgruppe!"
Lea Tolstrup: (og i er også rigtig seje, skøre og kloge hoveder) lålå
Tobias Simonsen: Det gør mig glad :)
Anne Kathrine: Smiler meget stort :) Tak for god ro og orden!
“Stejler man foran et vanskeligt valg
og vil ha’ det afgjort prompte,
er det et...”
– Gruk 102, Gruk fra alle årene bind 1 af Piet Hein (via flourishdreaming)
Det er altså ikke fair. Sådan en god morgen, vågner tidligt og løber og bager bagels og ser Borgen - og så bliver hun smasket i hovedet på en. Jeg havde godt på fornemmelsen, at det var for meget at forlange af en søndag morgen.
Jeg følte overhovedet ingenting, da jeg så ham. Jeg var ikke ligeglad - jeg var heller ikke tom - jeg var absolut ingenting. Det var ret mærkeligt. Det er alligevel længe siden jeg har set ham, drengen med monstret, og pludselig stod han der bare. Jeg kunne have sagt mig selv at han ville være der og jeg kunne have forberedt mig. Men i virkeligheden var det eneste jeg tænkte, at det var fint. Jeg...
Anne Kathrine Østerby … har fået sin bedste veninde tilbage.
Åh, Elisabeth. Jeg har savnet dig sådan.
“Jeg undskylder for tastefejl og andet grammatisk forkert, men det er svært at...”
– Kristine i Fili
På tredje sal, fjerde vindue fra højre bliver der vasket op. Et sted på anden tændes lyset og en skoletaske slænges. Et s-tog kommer og jeg stiger ind, jeg er på vej væk, mere drastisk end jeg ønskede.
Jeg skrev Jeg kan, jeg mente også Du kan
Jeg vil gerne sige undskyld
“Den store tryghedsnarkoman i min mave traskede uroligt rundt.”
– Kristine på Fili
Bag et hvert problem gemmer der sig en frustreret drøm. Og drømmen kom først - så det er også den, vi skal tilbage til.
Jeg savner det udviklende projektarbejde, hvor jeg føler at jeg sammen med andre mennesker skaber og skabes. Jeg savner wow-følelsen af noget godt, jeg savner stolthed i øjnene, jeg savner at fokusere på det, jeg synes er mest interessant.
I stedet gør jeg alt hvad jeg kan for at behage, og det driver mig til vanvid og får mig til slet ikke at behage. I stedet stikker jeg af til søde mennesker på...
“Din blog er mit Paradise Hotel, Anne Kathrine”
– Steen (Tak for deeet)
Jeg skal hente mine ting i hans barndomshjem. Det gør ondt. Hans far og mor og bror har jeg slet ikke lyst til at sige farvel til. De er gode mennesker, jeg også er kommet til at holde af. Men ja. Det skal gøres. Jeg er nødt til at gøre ting, der gør ondt for at opdage.
For helvede!
morgenens lyde: ænder, der letter og skræpper, et ur der tikker og pejsen der knitrer og blusser efter gløderne er vækket efter nattens dulmen.
October 2011
11 posts
Nothing good happens after you’ve said goodby.
Verdens største strikkekomplement/tantekomplement: Hun skal have den på juleaften, siger Lena om kjolen til Emmy.
Jeg har fået Lea hjem. Selvom det er trist og jeg ønsker for hende et eventyr, så er jeg, lille mig, glad for at have fået en guldklump hjem.
Og så ringer veninden og er ked af det og man tropper op med to flasker rødvin og kyskager for at vise, at man kan få kys af andre end netop ham, man netop har gået. Eller er blevet gået af, for som det er ender man jo med at drikke begge flasker og man bliver fuld og den anden græder mere end den ene der i udgangspunktet var berettiget til det. Men det var godt. Det er ikke dumt at græde, selvom...