Jeg savner det udviklende projektarbejde, hvor jeg føler at jeg sammen med andre mennesker skaber og skabes. Jeg savner wow-følelsen af noget godt, jeg savner stolthed i øjnene, jeg savner at fokusere på det, jeg synes er mest interessant.
I stedet gør jeg alt hvad jeg kan for at behage, og det driver mig til vanvid og får mig til slet ikke at behage. I stedet stikker jeg af til søde mennesker på Særkærparkens Ældrecenter og jubler over Bærentsens halvhengemte megamedmenneskelige hjerte og at solsikken, jeg plantede for halvanden måned siden faktisk spirer i min vindueskarm. Det er godt at i det mindste juble over noget, der er noget andet end projektet.
Når jeg bliver stor, vil jeg gerne være hende, der finder på de sjove lege i Bingo Banko. Eller hende der laver julemarked. I hvert fald hende, der arbejder i det udviklende projektarbejde som før.
(Pst. KlanPicnic. Trevæld. Jeg savner.)
